Bemærk: Indlægget indeholder reklamelinks.
Der udkommer konstant nye sundhedsbøger og kogebøger, og det kan være svært at vurdere, hvad man egentlig skal købe! Her på redaktionen har vi mulighed for at kigge i og prøve de fleste kogebøger der udkommer, og har derfor et godt indblik i, hvad der er værd at investere i. Derfor får I her et lille overblik over hvilke bøger vi kan anbefale fra 1. halvår af 2017.
Fabelagtige fristelser
Af Emma Martiny
Pris: 339,50 hos Saxo.com
Emma Martiny har udgivet endnu en kogebog – som udelukkende indeholder skønne opskrifter på søde sager og desserter. Samtidig med at opskrifterne er søde, er der fokus på sundhed og den gode smag af friske råvarer. Kogebogen er til dig som har brug for inspiration til det sundere søde køkken.
Gulerødder
Af Marie Klee og Carrotstick-pigerne
Pris: 249,50 på Saxo.com
Jep, det er vores egen bog – og den skal selvfølgelig med på listen 😉 “Gulerødder” tager dig med ind i en gulerodens verden, hvor du bliver præsenteret for 40 innovative, lækre opskrifter. Kogebogen er skrevet af undertegnede og resten af Carrotstick pigerne, og er til dig som godt kan lide gulerødder, og gerne vil lære mere om hvordan man kan udbytte den endnu bedre. Bogen er sprængfyldt med inspiration og indeholder alle måltilder – og endda også en gulerodsmarmelade, som smager himmelsk.
Grøntsagspasta
Af Sandra Pugliese
Pris: 149,50 på Saxo.com
Grøntsagspasta er til alle som gerne vil leve sundere og som har en kærlighed til pasta. Sandra Pugliese, giver sine bud på hvordan man laver skønne pastaretter, med og uden almindelig pasta. Bogen indeholder 35 opskrifter, og retterne smager lækkert og ser meget indbydende ud.
Supersund Flexitar
Af Martin Kreutzer og Sandra Pugliese
Pris: 249,95 hos Saxo.com
Supersund flexitar er perfekt til dig, der gerne vil skifte lidt at kødet ud med grøntsager, men ikke har lyst til at gå hele vejen og blive vegetar. Martin Kreutzer og Sandra Pugliese giver dig en masse forslag og inspiration til hvordan du kan sammensætte grønnere måltider.
Vegansk
Af Johanne Mosgaard
Pris: 197,50 hos Saxo.com
Vegansk er skrevet af Johanne Mosgaard, og i alle opskrifterne er der fokus på smag, konsistens og smukke farver. Bogen giver dig forslag på opskrifter til alle dagens måltider, og om du er vegetar, veganer eller vil gerne spise grønnere er bogen oplagt til dig.
Hverdagsfavoritter
Af Julie Bruun og Stinna Guldmann Marker
Pris: 320,10 på Saxo.com
Forfatterne, Julie Bruun og Stinna Guldmann Marker, er til dagligt bloggere, så de ved lige hvad du har brug for og lyst til, når du skal lave hverdagsmad. Opskrifterne er derfor let tilgængelige, sunde og smager fantastisk – du skal nok få lyst til at lave opskrifterne mere end én gang.
Plantemad
Af Mia Gardum
Pris: 329,95 på Saxo.com
Mia Gardum inspirerer dig med 89 simple og lækre veganske opskrifter, og har alt fra snacks til hovedretter og desserter. Opskrifterne er årstidsbestemt, så du garanterer at få frisk, billig og næringsrig mad. Med disse opskrifter kommer du til at spise mere grønt, flere linser, bønner, nødder, korn og frugter.
Altid sulten?
Af David Ludwig
Pris: 299,95 på Saxo.com
Altid sulten? vender traditionelle diæter på hovedet og ignorerer kalorier og sigter direkte på hvordan fedtceller opfører sig. Ifølge forfatteren skal man spise efter opskrifterne og kostplanerne, som omfatter lækre fedtholdige fødevarer, proteiner og naturlige kulhydrater, og dermed tabe sig uden at kæmpe med spisetrang og konstant sult.