Det er helt vildt så meget smag man kan proppe i en lækker veggieburger. Mængderne og indholdet er blot idéer til hvad du kan bruge, så lad dig endelig ikke begrænse af, hvad jeg har brugt. Jeg kan også anbefale at bruge syltede rødløg eller syltede agurker sammen med selleribøffen i en burger som denne. Opskriften på selleribøfferne kan du finde her.
Opskriften
4 personer
Burgerboller
- 4 stk burgerboller (gerne fuldkorn)
Fyld
- 4 håndfulde feldsalat
- 1/8 rødkålshoved
- 1 pakke rødbedespirer
- 4 skiver ost (fx cheddar)
- 1 stk avocado
- 1/2 agurk
Dressing
- mayonnaise
- ketchup
Fremgangsmåde
Hvis du skal varme burgerbollerne i ovnen, så start ovnen på 180 grader.
Lave selleribøfferne, ved at følge vejledningen her. Mens bøfferne steger, så ordn alt det grønne.
Skyl og hak rødkålen og skyl salaten.
Skyl agurken og skær den i lange tynde strimler på langs af agurken.
Skær avocadoen over i to og fjern stenen. Tag avocadoen ud med en ske, så den holder sin form. Skær avocadoen i tynde skiver.
Put dine burgerboller i ovnen. Overvej at skære dem over i 2, og put osten på den ene side af bollen 1 minut inden den skal ud, så den når at smelte.
Sæt alle ingredienserne på spisebordet, så I selv har mulighed for at fylde i jeres burger med de ting I bedst kan lide.
Velbekomme 🙂