Denne sprød kålsalat er uden tvivl blevet den nye favorit herhjemme. Den er sprød, frisk og fyldig i smagen og så fylder den godt i maven, hvilket også gør den oplagt til frokost, da den sagtens kan spises alene, men den også god som tilbehør til aftensmaden 🙂
Den her salat er lavet med rød spidskål, men du kan både bruge hvidkål, almindelig spidskål eller rødkål. Og så er der en ingrediens i, som vi aldrig har prøvet før, men det er da vidt en fejl, for uh hvor er det godt!
Dressingen er den perfekte balance mellem de søde appelsiner og honning og det sure fra citronerne – så bliver det vidst ikke bedre 🙂
Hvis du er lige så vild med kål som vi er, så skal du prøve denne grønkålssalat med knoldselleri, appelsin og rødbedehummus. Psst. den der rødbedehummus er to die for!
Hvis du laver salaten, så læg det lige på Instagram og tag os. Vi vil elske at se din kreation!
Velbekomme 🙂
Denne opskrift er lavet i samarbejde med Rawbite.
Opskriften
4 personer
Forberedelse: 15 min. / I alt: 15 min.
Salat
- 1 rød spidskål
- 1 pære
- 3 skiver feta (fra blok)
- 10 hasselnødder
- 2 Rawbite Cashew
Dressing
- 2 citroner, saften
- 1/2 appelsin, saften
- 1 spsk honning
- 2 spsk kogt vand
- salt & peber
Fremgangsmåde
Salat:
Del spidskålen over i kvarte og hak den ud i tynde strimler. Skær feta, pære og Rawbite ud i små firkanter eller skiver. Rist hasselnødderne på en tør pande, til de begynder at blive brune. Rul dem i et viskestykke, så skallerne falder af og hak dem groft. Anret det hele på et fint fad.
Dressing:
Pres saften af citronerne og appelsinen i en skål. Kom honning og kogende vand i og rør rundt indtil honningen er opløst. Smag til med salt og peber. Fordel dressingen over salaten og servér med det samme 🙂