Denne blomkålssalat er altså et hit! Blomkål er i sig selv måske ikke den mest interessante, og mange forbinder den måske med den pruttelignende lugt, som fylder luften, når man koger blomkål. Men blomkål er meget andet end en overkogt og pruttelugtende spise. Hvis du ikke er overbevist, skal du prøve denne skønne salat, som på trods af sin enkelthed, viser blomkålens fantastiske potentiale.
Opskriften
4 personer
Forberedelse: 20 min. / Tilberedning: 0 min. / I alt: 20 min.
Ingredienser
- 1 stor blomkålshoved
- 1 bundt persille
- 1 håndfuld saltede mandler eller andre nødder
- 1 håndfuld parmesan i flager
- 1/2 stk citron (saften)
- 1 spsk olivenolie
- 1 drys salt og peber
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Skyl blomkålshovedet og snit det fint.
Skyl persillen og hak den groft.
Hak de saltede mandler og riv parmesanen, eventuelt med en gulerodsskræller, så det bliver grove flager.
Bland det hele sammen og tilsæt olivenolie, citron, salt og peber.
Velbekomme!