Pizzasnegle med pinjekerner, chili og rosmarin – det lyder lækkert og smager helt fantastisk! Denne ”voksen-udgave” passer perfekt som en sund snack. Der er virkelig fut på smagsnuancerne, og så mætter de godt.
Pizzasneglene kan fryses ned, så de er lige til at tage op og putte i madpakken – de kan fint tø op i køleskabet natten over.
Opskriften
1 stor portion
Ingredienser
- 50 g gær
- 4 dl vand
- 2 tsk salt
- 300 g hvedemel
- 350 g fuldkornsspeltmel
- 1 stor dåse tomatpuré (140 g)
- 4 fed hvidløg
- 50 g pinjekerner
- 1 bundt frisk rosmarin
- 150 g orange cheddarost
- chiliflager/chilipulver
- olivenolie
Fremgangsmåde
Opløs gæren i vand. Tilsæt salt og mel og ælt dejen grundigt. Lad dejen hæve et lunt sted i en times tid.
Rist pinjekernerne på en tør pande. Pres hvidløgene og rør dem sammen med tomatpuréen. Riv cheddarosten.
Ælt dejen igen og del den i to lige store dele. Drys lidt mel på bordet og rul hver del ud, så den former en firkant. Smør tomatkoncentratet i et jævnt lag på de to deje. Drys pinjekerner, cheddarost, rosmarin, chili, salt og peber på begge deje. Rul dejen sammen og skær cirka to cm tykke skiver af rullen. Placer pizzasneglene på bageplader og lad dem efterhæve i 30 minutter.
Pensl med olivenolie. Bages ved 174 grader i cirka 20 minutter eller til de er gyldne.