Denne fantastiske suppe må du ikke snyde dig selv for. Den skarpe ingefærsmag passer perfekt til den søde smag fra både kartofler og pastinak. Servér opskriften med en omgang persille og råstegte kartofler på toppen.
Bonusinfo: Du kan sagtens bruge andre rodfrugter end pastinak og kartofler. Jeg lavede den med persillerod den anden dag, da jeg tog fejl af dem og pastinakker. Men det var heldigvis også en stor succes.
Opskriften
4 personer
Ingredienser
- 500 g pastinak
- 150 g kartofler
- 1 stk løg
- 1 spsk olie
- 3 fed hvidløg
- 4 cm stk ingefær
- 900 ml grøntsagsbouillon
- 3 spsk mascarpone
- stk salt og peber
- 1 bundt persille
- 4 stk kartofler
Fremgangsmåde
Pastinak- kartoffelsuppe:
Skræl og skær pastinakker, kartofler og løg i mindre stykker. Sauter det i olie i cirka tre minutter og tilføj hvidløg undervejs. Tilsæt derefter bouillon og lad det koge i ti minutter, til pastinakkerne er bløde. Tilsæt ingefær i lidt mindre stykker. Blend det hele med en stavblender til suppen er lind. Tilføj mascarpone og blend lidt igen. Varm suppen op igen og smag til med salt og peber.
Råstegte kartofler:
Skræl kartoflerne, og skær dem i små stykker. Varm en pande op til middelvarme og sauter et fed hvidløg et par minutter. Tilæt kartoflerne, og steg dem, til de er gyldne. Krydr med salt og peber.
Den her opskrift er helt fantastisk og er blevet vores ynglings!
Med et lidt grøntsags-kræsent barn, er det super med supper men min datter ELSKER den her og det samme gør vi andre herhjemme??
Jeg krydser ✌?️
Hej Monica.
Hvor er det bare dejligt at høre! Og tak fordi du følger med 🙂
Mange hilsner
Marie Klee