Denne opskrift på Mango-avokadosalat med ristede valnødder er fra bogen, ALKALINE KITCHEN – Fra sur til sund på 21 dage som Carrotsticks PA & SoMe Coordinator, Caroline Maarslet, har udgivet i samarbejde med Bettinna Delfs.
Opskriften på salaten er udviklet med fokus på syre/base-balancen i kroppen. I den basiske livsstil, er det vigtigt ikke at få for meget syre i form af sukker (herunder frugtsukker), brød, kaffe og alkohol. Er du nysgerrig på hvilke madvarer der ligger hvor på syre/base-skalaen, kan du se en oversigt i bogen ALKALINE KITCHEN.
Denne mango-avokadosalat har et minimum af sukker fra mangoen og ellers kun basiske madvarer og sunde fedtstoffer fra valnødder, grønsalat, sesamdressing og avokado. Velkommen til det basiske køkken – og velbekommen 🙂
Med opskrifterne i bogen ALKALINE KITCHEN – Fra sur til sund på 21 dage, vil vi (red. Caroline og Bettinna) gerne inspirere dig til en basisk livsstil som skal være:
Sundt: Opskrifterne afspejler det ideelle syre-base-forhold. Det vil sige 75 % basedannende og 25 % syredannende fødevarer, hvilket fremmer det bedst mulige helbred og udsætter alderdom og sygdom, så du kan holde dig sund og rask hele livet. Alkaline kosten er den bedst dokumenterede anti-age kost.
Simpelt: Vi har udviklet opskrifterne med så få ingredienser som muligt for at maden er nem og hurtig at tilberede. Retterne er overskuelige at lave – derfor ingen undskyldninger for ikke at gøre noget godt for dig selv
Smagfuldt: Vi har ikke sparet på urter og krydderier – mad som smager af noget, gør dig hurtigere mæt. Krydderier og urter giver retterne liv, smag og variation samtidig med, at de fungerer som naturlig medicin for kroppen. Krydderier og urter er stærkt inflammationsdæmpende.
Læs også VIL DU VÆRE SUND, GLAD OG SLANK, SÅ ER ALKALINE I DEN GRAD VÆRD AT SE NÆRMERE PÅ!
Se opskriften: KERNESUNDE WEEKENDBOLLER FRA BOGEN ALKALINE KITCHEN
Opskriften
2 pers.
Ingredienser
- 1 stk mango
- 1 stk avokado
- 50 g valnødder
- 100 g grønsalat
- 1 drys himalayasalt
- 1 drys sort peber
- 50 g sesamfrø
- 2 spsk soya
- 1 stk citron
- 1/2 stk chili
- 1 spsk tahin
- 1 håndfulde persille
Fremgangsmåde
Fremgangsmåde:
- Rist valnødderne på en tør pande.
- Sker mango og avokado i små stykker og bland med grønsalat.
- Top med valnødderne, persille og sesamdressing
Sesamdressing:
- Ristsesam på en tør pande i 5 min. (husk at rør).
- Rør sesamfrøene op med soya, citron, finhakketchili, tahin og olivenolie.