Denne mangosalat er et eksotisk indslag, som sagtens kan laves dagen inden, den skal spises, fordi alle ingredienserne holder sig godt. Salaten er derfor også oplagt at tage med i madpakken. Det er lækkert med en lidt sød salat, som både egner sig godt til frokost, men som også kan stå lidt imod de tidlige eftermiddagscravings med al den lækre søde mango.
LÆS OGSÅ: Råkost med blåbær og kokos
Tip! Du kan tilføje 1/2 dl kogte grønne linser for at give salaten mere fylde og flere fibre. De smager herligt, hvis du koger dem i grøntsagsbouillon. Kog en større portion og frys dem ned i portioner af 1-2 deciliter.
Opskriften
1 portion
Ingredienser
- 1/2 stk mango
- 1/2 stk rød peberfrugt
- 5-7 stk cherrytomater (fx San Marzano)
- 2 spsk gojibær, tranebær eller valnødder
- 1/2 dl kogte grønne linser (evt.)
Fremgangsmåde
Skær kødet af mangoens ene side langs stenen. Mens kødet endnu sidder på skrællen, skæres kødet i tern med en urtekniv. Bøj skindet sådan, at mangoternene nu er frie og til at skære af. Rens og skyld peberfrugten, og snit den i små tern. Skær cherrytomaterne i skiver. Bland salaten i en bøtte og drys med gojibær eller valnødder.