Jordbær er lig med sommer, og hvem elsker ikke de små søde røde bær? De fleste bruger jordbær som dessert eller som søde snacks i løbet af dagen, men der er mange flere muligheder end dette. Jordbær går også godt sammen med varme retter, i salater eller til forret med fisk.
Vi har derfor lavet en meget nem og hurtig jordbærsalat som kan bruges som snack eller til det meste som tilbehør.
Nyd det sammen med et iskoldt glas vand med lime eller hyldeblomst, så føles det rigtig som sommer.
Opskriften
2 personer
I alt: 10 min
Ingredienser
- 10-15 stk jordbær (afhænger af størrelsen)
- 30 stk cherrytomater
- 1 lille rødløg
- pistacienødder, hakket
- evt. balsamico
- evt. frisk basilikum
Fremgangsmåde
Start med at skylde cherrytomater og jordbær grundigt. Fjern toppene på jordbærerne. Skær cherrytomater i kvarte og jordbærerne i skiver. Hak rødløget fint. Bland det nænsomt sammen, så du ikke ødelægger jordbærerne. Drys med lidt hakket pistacienødder og evt. lidt balsamico.