Nøj, hvor er æggesalat dog noget lækkert pålæg – især når man laver det selv! Så kan du også lave den økologisk og fri for tilsætningsstoffer.
Jeg bruger den økologiske mayo på glas med hønen på eller dem fra Urtekram. Jeg har faktisk aldrig kunnet lide mayonnaise, men de to smager så skønt, at jeg bruger dem til alt!
Bonusinfo: Mange tror mayonnaise er usundt, fordi det indeholder mange kalorier. Men det er fordi, det er lavet på rapsolie, som er sund fedt, så selvom det er kalorierigt er det guf for dine celler.
Opskriften
3-4 madder
Forberedelse: 5 min. / Tilberedning: 10 min. / I alt: 15 min.
Ingredienser
- 2 stk kogte æg
- 2 spsk mayo
- karry, salt og peber
Fremgangsmåde
Kog æggene, pil dem, hak dem i stykker og bland med mayonnaise, karry, salt og peber.