Mmh tærte går man altså aldrig helt galt i byen med, hvis du spørger mig! Man kan allerede finde et hav af variationer på internettet, og det er kun fantasien der sætter grænser i tærtebagningen.
Derfor vil jeg, i ugens indlæg, dele min seneste kreation med jer, som blev super vellykket. Her får du opskriften på en lækkert grøntsagstærte med porre og spinat.
Voila! Sund og lækker grøntsagstærte til frokost, aftensmad eller madpakken.
Opskriften
4-6 personer
Forberedelse: 15 min. / Tilberedning: 10+20 min. / I alt: 45 min.
Tærtedej
- 100 g grahamsmel
- 100 g hvedemel
- 1 dl vand
- 1 tsk salt
- 0,5 dl olie
Fyld
- 5 stk æg
- 150 g naturel skyr eller yoghurt
- 5 spsk revet parmesanost
- 1 fed hvidløg
- 1 drys chilipulver
- 2 tsk salt
- 1 drys peber
- 1 håndfuld spinat (enten frisk eller fra frost)
- 1 stk porre
- 1/2 stk løg
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader.
Tærtedej
Lav tærtedejen ved at starte med at gnide olien godt ind i melet. Tilsæt vand og salt og ælt godt. Rul dejen ud eller mas den ned i en tærteform med hænderne. Forbag tærtedejen i 10 minutter.
Fyld
Pisk æg med skyr, parmesanost, presset hvidløg, chilipulver, salt og peber. Snit porre i skiver, hak spinaten groft og hak løget. Kom grøntsagerne på den forbagte tærtebund og overhæld dem med æggemassen.
Bag i yderligere 20 minutter og lad hvile 10-15 minutter efterfølgende.
Er det er skrøne at man ikke må genopvarmet mad med spinat.?
Jeg holder mig altid for retter med spinat, fordi jeg så ikke kan varme det op dagen efter til frokost og/eller aftensmad.:-))
Hej Helle.
Du må gerne genopvarme spinat. Læs evt. dette: https://www.dr.dk/nyheder/indland/bare-rolig-du-maa-gerne-genopvarme-spinat-og-persille
Mange hilsner
Marie
Det er det samme med ris, det må man heller ikke varme dagen inden.
Har du prøvet at fryse en strikketrøje? Fandme svært at få den på kold!