Så kom vinteren så småt og både grønkål og knoldselleri er kommet frem på hylderne i supermarkederne.
Salaten her har det hele: gode kostfibre, sunde fedtstoffer og gode proteinkilder. Salaten mætter derfor godt og kan sagtens spises alene, måske med et stykke groft brød til.
Se flere salater:
Opskriften
4 personer
Forberedelse: 20 min. / I alt: 20 min.
Salat
- 300 g grønkål, renset vægt
- 1 avocado
- 0,5 granatæble, kernerne
- 1 appelsin
- 200 g knoldselleri, renset vægt
- mynte til topping
Rødbedehummus
- 1 dåse kikærter
- 1 mellemstor rødbede, kogt
- 1 fed hvidløg, pillet
- 0,5 citron, saften
- 2 spsk tahin
- 1-2 tsk spidskommen
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Start med at koge rødbeden til rødbedehummus. Kog den i 20 minutter i saltet vand, og pil den der efter. Skær den ud i mindre stykker og lad den køle godt af.
- Grønkål finthakkes (dette kan også købes færdigt). Masser grønkålen med lidt appelsinsaft.
- Knoldselleri snittes i tynde strimler, her kan du med fordel bruge et mandolinjern. Vend selleri med lidt appelsin- og evt. citronsaft.
- Fjern skræl og sten fra avocadoen og skær den i skiver. Fjern appelsinskræl og filetér appelsinen, ved at skære både ud med en kniv – uden hinden.
- Rødbedehummus: Alle ingredienser skal blot blendes. Smag til med salt og peber.
- På et fad anrettes grønkål, knoldselleri toppet med avokadoskiver, appelsinfileter, granatæblekerner, mynte og passende mængde med rødbedehummus.