Hvorfor pilates?
Pilates er en genial måde både at styrke og holde sin krop ved lige på. Hvis du kombinerer pilates med løb eller anden cardiotræning et par gange om ugen, er resultaterne lige om hjørnet. Pilates giver slanke og smidige muskler, og giver dig den fladeste mave du nogensinde har haft.
Hvad skal man bruge?
I pilates bruger du kroppens egen vægt og laver mange gentagelser. Nogle bruger hjælpemidler så som pilatesbolde, elastikker, pilatesbænke m.m., men det er på ingen måde en nødvendighed. Du skal blot bruge en tynd gymnastikmåtte, og så kan man ellers gå igang hjemme på stuegulvet.
Der findes adskillige instruktionsdvd’er på markedet, men hvis du gerne vil prøve lidt forskelligt så brug YouTube. YouTube er 100% gratis og udvalget af træningsvideoer er kæmpestort.
Pilatesblog
Min favorit er dog Blogilates’ POP-Pilates. Cassey fra blogilates.com laver nogle sjove instruktionsvideoer som er super motiverende. Pilates foregår som regel uden særlig musik, men Cassey gør pilates en smule mere poppet og i takt til musik, hvilket jeg godt kan lide.
Hvis du gerne vil lægge ud med lidt udfordring, er det hendes kanal du skal starte med. Hun er utroligt underholdende og har desuden hjemmesiden blogilates.com hvor du blandt andet kan finde lækre, sunde opskrifter og flere work-out videoer.
Med pilates mærker man hurtigt resultater – prøv det 3-4 gange om ugen i 30-45 minutter. Du kan også nøjes med en enkelt gang om ugen, hvis du også laver anden motion.
Her er Cassey’s 28-minutters Total Body Workout for begyndere.
Youtube videoer (åbner i nyt link)
Hvis du har særlige områder på kroppen du gerne vil arbejde på, kan du kombinere hendes videoer som du har lyst. Prøv eksempelvis:
10 minutters inderlårstræning – Inner Thigh Insanity
10 minutters mavetræning – Intense Ab Workout
10 minutters baldetræning – Super Butt Workout