Tærte smager godt i alle afskygninger – og vores fedtfattig luksustærte er ingen undtagelse! Hvis du vil gøre det nemt, kan du købe en færdig bund eller færdig tærtedej, som ikke behøver at blive forbagt. Så kommer du bare alle ingredienserne op i, og fyrer den i ovnen i 20 minutter. Nemmere bliver det ikke!
Selve fyldet i denne opskrift er sundt i sig selv, men hvis du også vil have en sundere tærtebund, kan du lave den selv ud fra nedenstående opskrift. Hvis du har PCO(S) kan denne opskrift også benyttes, da tærten indeholder en masse gode protein- og fedtkilder, der stabiliserer blodsukkeret.
Du kan komme lige det fyld i, du har lyst til. Jeg kan for eksempel anbefale at tilføje lidt stegte champignoner eller cherrytomater, der er skåret over i halve, og som lige er blevet bagt ca. 30 minutter på en bageplade først. Så forsvinder noget af vandet fra tomaterne, og smagen bliver fremhævet.
God fornøjelse!
Mangler du inspiration til sunde hverdagsretter eller vil du måske tabe dig? Hent vores gratis kostplan
Opskriften
1 tærte (ca. 8 stykker)
Forberedelse: 30 min. / Tilberedning: 30 + 20 min. / I alt: 50 min.
Tærtedej
- 75 g fuldkornshvedemel
- 75 g havregryn
- 2 spsk blødt smør
- 2 spsk olie
- 1/2 dl vand (evt. lidt mere)
Fyld
- 3 stk porre
- 100 g salatost (kan udelades)
- 4 stk store terninger frossen spinat
- 8 stk æg
- 1 dl mælk
- stk salt og peber
- 10-15 stk cherrytomater, afhængig af størrelse
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Tærtedej
Tænd ovnen på 200 grader. Bland alle ingredienserne sammen i en skål, og ælt det sammen, så det bliver en fast masse.
Fordel dejen i en tærteform eller springform. Forbag tærtebunden i 15 minutter.
Fyld
Halvér tomaterne, læg dem på en bageplade beklædt med papir. Drys med salt og peber og forbag dem i ovnen, ved 180 grader i ca. 30 minutter.
Optø spinaten fx i mikrobølgeovn.
Skær porrerne i tynde skiver, og kom dem 3/4 ovenpå tærtebunden.
Smuldr halvdelen af salatosten over porrerne.
Klem vandet ud af spinaten, og fordel halvdelen ud over tærtefyldet.
Slå æggene ud i en stor skål, hæld mælk i, kom salt og peber i og pisk til en ensartet masse.
Hæld æggene ud over fyldet. Fordel æggemassen ligeligt i hele tærtebunden. Hæld resten af ingredienserne i, og mas dem lidt ned i æggemassen.
Tilføj til sidst de bagte tomater på tærten, inden den kommes i ovnen.
Bag tærten i 20 minutter indtil den er gylden.
Sikke en lækker opskrift! Den er nu afprøvet og kan varmt anbefales.
Hvad er en stor terning spinat?
Kan man lave flere portioner af dejen til bunden også fryde den ?
Hej Laila,
Det har vi ikke prøvet, men skriv gerne om det lykkedes 🙂
Cecilie
Synes der står i teksten, at der skal bacon i, men jeg kan ikke finde bacon i ingredienslisten
Hej Tanja
Det er en fejl, da vi lavede alle opskrifter kødfrie for 1/2 år siden. Jeg fjerner det med det samme 🙂 Du kan sagtens undvære eller tilføje, hvis du ønsker det 🙂
Cecilie
Kan man lave dejen dagen før lægge den i formen komme den på køl og så bage den af næste dag når den skal bruges
Hej Lars,
Det har vi faktisk ikke prøvet, men mon ikke det kan? Fortæl os gerne om man kan hvis du prøver 🙂
God weekend!
Cecilie