Har du ikke prøvet den fantastiske træningsform Cross Fitness endnu, vil jeg kraftigt anbefale det, da jeg selv er blevet helt afhængig af det.
Cross Fitness bruger mange af principperne fra HIIT, hvilket betyder at du får pulsen op i øvelserne, der laves med egen kropsvægt, eller med redskaber som kettlebells, sandbags m.m. Cross Fitness er en god kombination af cardio- og styrketræning, da øvelserne ofte involverer mange af de store muskelgrupper på én gang, hvilket betyder at kroppens kerne bliver stærk og tonet, samtidig med at din kondition bliver bedre på grund af det høje tempo.
Prøv Cross Fitness hvis du
– Kan lide korte men effektive træningspas
– Kan lide at udfordre dig selv
– Vil booste din forbrænding til nye højder
– Kan lide funktionelle øvelser der træner hele kroppen og ikke isolerede muskler
– Kan lide at være fuldstændig færdig efter en træning, men samtidig føle dig pisse sej!
Lyder det som noget for sig, så spørg i dit fitnesscenter om de tilbyder hold, eller skaf dig en personlig træner, hvis muligheden er for det. Ellers er YouTube en god hjælp med mange videoer i forskellige niveauer og så kan du gå i gang hjemme i stuen.