Dejlige, velsmagende brownies behøver ikke at være sukkerholdige. Denne opskrift på brownies uden sukker og mel kan spises af både børn og voksne.
Og så er brownien oven i købet glutenfri.
Selvom brownien er sukkerfri og melfri, kan man sagtens få et overraskende godt resultat ud af det. Den er rig på mono-og umættede fedtsyrer, som er de fedtsyrer der er rige på omega 3, som også er godt for din krop og desuden er smagen rig på mørk chokolade.
Den er nem og hurtig at lave. Derfor er den perfekt til en velbrygget kop kaffe
Som toppings kan du tilføje lige det du har lyst til, men vi anbefaler jordbær eller hindbær, som også er sæsonens frugter. Hvis du ønsker smagen i den lidt søde ende så drys lidt flormelis ovenpå.
Opskriften
12 Brownies
Forberedelse: 15 minutter / Tilberedning: 45 minutter / I alt: 1 time
Ingredienser
- 125 g hasselnødder
- 50 g mandler
- 100 g sukkerfri mørk chokolade 80%
- 50 g kokosmel
- 1 knsp salt
- 50 g kakao
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
- 5 stk dadler uden sten
- 2 stk modne bananer
- 1 dl mælk
- 2 stk æg
- 75 g kokosolie
- 1 tsk flydende sukkererstatning (stevia)
Næringsindhold
Kalorier
487
Kulhydrat
38g
Protein
10g
Fedt
37g
Fremgangsmåde
- 50 gram af hasselnødderne males til en fin nøddemel på en foodprocessor. De sidste 75 g af nødderne-samt de 50 gram fra mandlerne og chokoladen hakkes groft.
- 50 g kokos males til en fin kokosmel på foodprocessoren. Bland nødder, chokolade, kokosmel, salt, bagepulver og kakaopulver sammen i en skål og stil til side.
- Bland dadlerne sammen med bananerne i foodprocessoren.
- Smelt kokosolien let og blend det i dadel/bananmassen sammen med æg, mælk og vaniljepulver.
- Hæld bananmassen over i skålen med de tørre ingredienser og bland det hele godt sammen.
- Kom lidt smør/fedtstof på en bageform på cirka 20×15 cm og fordel dejen heri. (Bagepapir kan også bruges)
- Pynt dine brownies med lidt kokos og jordbær.
- Bag kagen ved 170 grader i cirka 35-40 minutter.
Til pynt
- Kokos
- Friske jordbær eller eventuelt blåbær og hindbær