Bolleprinsen er tilbage med en ny omgang lækre grovboller, som ikke kræver hævning. Disse boller smager himmelsk og mætter dejligt. Du kan både bruge rødbede revet på rivejern eller rødepulp, som overskudsproduktet fra når du laver rødbedejuice.
Opskriften er udviklet af vores gode ven Lasse, som også er kendt fra vores Instagram som “Bolleprinsen“. Se også hans opskrift på gulerodsboller med gods i her 🙂
Opskriften
4-6 stk
Ingredienser
- 200 g rå rødbede
- 50 g chiafrø
- 50 g rugkerner (knækkede)
- 50 g rugkernen (hele) - kan erstattes med 50 g knækkede
- 100 g havreklid eller hvedeklid
- 3 stk æg
- 10 g loppefrøskaller (fx HUSK)
Fremgangsmåde
Skræl rødbederne, og riv dem groft. Pres safterne ud med hænderne.
Kom alle ingredienserne ned i en stor skål, og bland hele molevitten sammen med hænderne.
Form fire til seks standhaftige boller, læg dem på bagepladen, og pensl dem med æg.
Bag dem ind i ovnen på 180 grader (varmluft) i 30 minutter.