Der er mange fristelser på vej hjem fra skole og arbejde, og det kan være svært at stille lysten til junkfood, hvis man ved at det tager tid at lave et sundere alternativ derhjemme. Disse bønnefritter er sunde, hurtige at lave og kræver meget få ingredienser. De er derfor en super god måde at få noget grønt indenbords.
Opskriften
2-4 personer
Ingredienser
- 1 pose frosne bønner/haricots verts
- 2 spsk smeltet smør eller olie
- salt
Fremgangsmåde
Bland bønner, fedtstof og salt i en bradepande. Eventuelt på et stykke bagepapir. Sæt den på nederste rille i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter. Herefter har du lækre bønnefritter til en snack eller tilbehør til aftensmåltidet.