4-6 personer
Mens hokkaidoen bliver bagt, kan du snitte kålen i strimler og stege det på en brand varm pande med plantesmør, timian, lidt salt og peber i ca. 6-7min. Kom de stegte stykker kål i en stor salatskål. På samme pande kan du nu stege blommerne, som også skæres i skiver. Hæld 1-2 spsk gastrik og 1 spsk vand over blommerne på panden og drys med 1/2 tsk kanel, og lad det simre lidt til væsken er ca. halveret. Blommerne og væsken hældes over savoykålen og blandes sammen. Rens svampene og steg dem til de er gyldne i en smule plantesmør. Bland dem i salaten. Rist dine favoritkerner på en tør pande. Jeg brugte græskarkerner og pinjekerner ristet med en lille smule gastirk. Når din hokkaido er færdigbagt, tager du bagepladen ud af ovnen og lader skiverne køle en smule af, mens du skærer figner i tynde skiver, og blander i salaten. Top salaten med hokkaidoskiverne (som du også kan skære i mindre stykker, hvis du foretrækker det), og drys lidt ristetede nødder eller kerner over salaten. Server salaten med det samme.Opskriften
Ingredienser
Fremgangsmåde
Lun efterårssalat med hokkaido
Foto: Louise Knygberg
Er du også vil med efteråret og dets lækre råvarer? Så er du ikke den eneste! Denne lækre salat er indbegrebet af efterår. Salaten tager udgangspunkt i råvarer du finder fra slut august til november, og er det perfekte eksempel på, hvad efteråret har at byde på. Salaten er meget mættende og kan derfor både bruges som en ret i sig selv, men også som en del af et større aftensmåltid.
Salaten kan serveres lun, hvilket er meget lækkert, men man kan også sagtens lade ingredienserne køle af inden man blander dem sammen i salaten. Smagene i salaten er meget søde, og særligt hokkaidoen som skal bages afgiver en sødme, der minder lidt om en sød kartoffel. Sødmen i salaten balanceres med gastrik som er en smagsforstærker der er lavet på eddike og sukker, det kan købes hos Irma bla. du kan også meget billigt selv lave det se her: Meyers gastrik opskrift. Hvis du ikke kan finde gastrik kan du bruge en tyk balsamico istedet.
Tænd ovnen på 200 grader. Start med at skære hokkaidoen i 1 cm i tykke skiver. Læg stykkerne på en bageplade med bagepapir. Hæld lidt olivenolie over, og drys med salt, peber og timian. Bag hokkaidoskiverne i ovnen i 30 min.