Så kom de første rabarberskud endelig frem, og det skal da udnyttes. Måske er du endda også så heldig at have dem i haven? Hvis ikke, så er de lige nu at finde i de fleste supermarkeder – så skynd dig afsted, og bring forår eller sommeren ind i dit køkken.
Sorbeten bliver dejlig cremet og den syrlige smag fra rabarberen træder stadig frem i opskriften. Er du ikke ejer af en ismaskine, kan du stadig lave sorbet. Dog skal du sørge for at røre godt i massen hver halve time, indtil den er frossen.
Servér til et stykke saftigt kage, sammen med en vaniljeis eller blot som den er med mynte og ristede nødder.
Opskriften
8 portioner
Forberedelse: 15-20 min. / Tilberedning: 1 time / I alt: 1 time og 20 minutter
Ingredienser
- 500 g rabarber
- 1 tsk vaniljepulver
- 3 dl vand
- 150 g rørsukker
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Rens rabarber og skær dem i små tern på ca. 2 x 2 cm. Kom alle ingredienser i en gryde og kog det op ved middelhøjvarme, til rabarberternene er udkogte.
Find en si frem og sigt saften fra i en skål og lad det køle helt af. Kom massen i din ismaskine og kør til en softice lignende konsistens. Smid den derefter på frys i et par timer, inden servering.
Hvad nu når man ikke har en is maskine, jeg var ved at lave rabarber sorbet
Hej Anita
Der står følgende i opskriften: Sorbeten bliver dejlig cremet og den syrlige smag fra rabarberen træder stadig frem i opskriften. Er du ikke ejer af en ismaskine, kan du stadig lave sorbet. Dog skal du sørge for at røre godt i massen hver halve time, indtil den er frossen 🙂 Håber at det hjalp dig og god fornøjelse med sorbeten 🙂 //Cecilie