For mange er PCO og PCO(S) det samme, men i lægeverdenen er der forskel. PCO står for Polycystisk ovarie og betyder, at man har mange cyster på æggestokkene. PCOS står for polycystisk ovariesyndrom og er ud over cystre på æggestokkene også minimum ét af følgende andre symptomer: forhøjet mandlige kønshormoner eller få/ingen ægløsninger. Hvorvidt du har forhøjet mandlige kønshormoner, kan måles i en blodprøve, men synlige tegn kan være øget uønsket hårvækst eller uren hud. Grunden til man får PCO(S) er meget forskellig, og der forskes stadig i det. På nuværende tidspunkt ved man dog, at både arv og miljø spiller en rolle.
Nogle kvinder med PCO(S) oplever at udvikle insulinresistens, som betyder at kroppens evne til at optage sukker fra blodet svækkes og blodsukkeret stiger. Da det er uhensigtsmæssigt for kroppen med et højt blodsukker, vil der som kompensation udskilles mere insulin, for at få normaliseret blodsukkerniveauet. Denne øgede mængde sukker og insulin i blodet giver ubalancer i kroppen, som kan øge koncentrationen af mandlige kønshormoner yderligere, give et forhøjet blodsukker, øge fedtdeponeringen (specielt omkring maven) også kaldet for abdomial fedme og give uregelmæssig eller mangelfuld ægløsning (og menstruation). Abdominam fedme er langt mere usundt og medfører helbredsmæssige komplikationer end fedt omkring balder og hofter (pæreform)
Se vores PCO(S)-venlige opskrifter her.
Den manglende ægløsning kan gøre det svært at blive gravid, og nogle opdager først deres PCO(S) når de forgæves har prøvet at opnå graviditet. Det kan sagtens lade sig gøre at blive gravid, og nogen bliver det uden hjælp, mens andre skal i medicinsk behandling. Der findes forskellige muligheder for at få ægløsningen i gang, afhængig af dit udgangspunkt, mens andre skal stimuleres med hormoner for at tvinge kroppen til en ægløsning.
Hvis man oplever symptomer på PCO(S) er det vigtigt at gå til lægen og få det tjekket, da der er nogle uheldige konsekvenser ved længerevarende ubehandlet PCO(S). F.eks. er der en øget risiko for at udvikle sukkersyge, pga. den nedsatte insulinfølsomhed, det konstante høje blodsukker og dermed øget insulinproduktion.
Hvordan stilles diagnosen til PCO?
Lægen stiller diagnosen PCO ved ultrascanning gennem skeden, hvor der undersøges for ægblærer i æggestokkene. Undersøgelsen bør foretager 2-3 dage dage i cyklus. Tilstanden defineres ved et antal over 20 ægblærer på 2-9 mm i den ene eller begge æggestokke eller hvis størrelsen er over 10 ml. Der er også andre måder at stille diagnosen af PCO. PCO kan vurderes ved en blodprøve, hvor man måler det hormon som hedder AMH (Anti Müllersk Hormon), som netop dannes i ægblærrene. Ultrascanning er dog den mest optimale til at stille diagnosen og hvis du er i tvivl om du har PCO er det værd at tage til lægen og blive undersøgt for.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du er overvægtig med et BMI over 30 vil det være fordelagtigt at tabe sig, blandt andet fordi fedtvævet danner et stof, som nedsætter insulinfølsomheden og dermed forværrer insulinresistens. Og hvis du er undervægtig, kan det hjælpe at tage på. Hvis du har brug for en kostplan, kan du læse mere om vores skræddersyede kostplaner her.
Sygdommen er kronisk, men derfor kan du selv være med til at mindske generne ved vægtreduktion og en god kost. Vi anbefaler en kost med et lavt glykæmisk indeks dvs. kilder som er rige på fibre og fuldkorn. Ved at spise færre kulhydrater, og primært grove kulhydrater, vil blodsukkerpåvirkningen nemlig blive mindre.
Motion er en god måde at tabe fedtmasse på, men motion er også vigtig for normalvægtige kvinder med PCO(S), da den muskelaktivitet du får i sig selv forbedrer insulinfølsomheden.
Se vores PCO(S)-venlige opskrifter her.
Medicinsk behandling
Tag aldrig medicin uden henvisning fra din læge, da nogle medicin har bivirkninger som ikke anses at være for alle.
P-piller
P- piller virker bedst til PCOS behandling. De hjælper ved at beskytte livmoderens slimhinde mod hormon ubalance, derudover medfører p- pillerne at der kommer regelmæssige menstruationer. P-piller hjælper også ved at mindske de mandlige kønshormoner. Der findes også typer af p-piller som har en effekt både på akne samt øget hårvækst, som er en af de gener som opstår ved PCOS.
Metformin
Metformin er en diabetesmedicin som virker ved at øge insulin følsomhed og medføre bedre blodsukker kontrol. Metformin hjælper også ved at mindske mandlige kønshormoner og gøre menstruationen mere regelmæssige.
Kirurgisk fedmeoperation
Kirurgisk fedmeoperation anvendes hos dem der har et BMI over 35. Det man opnår ved fedmeoperationer er en begrænsning af, hvor meget man kan spise og en ændring af anatomien. Det betyder at man bliver hurtigere mæt. Antal kalorier der kan optages bliver også begrænset.
Kilder: PCO Foreningen