Kniber det med inspiration til morgenmaden, kommer her en opskrift på god gammeldags øllebrød. Dog er den twistet en smule, så den er endnu sundere, end den version de fleste kender. Opskriften er oprindelig fra kogebogen Rig på rester af Tina Sheftelowitz, men med egne modifikationer. Det gode ved denne øllebrød er, at man kan få ryddet ud i overmodne frugter, som ellers ville ryge i skraldespanden.
Opskriften
4 personer
Ingredienser
- 300 g rugbrød med skorpe
- 1 hvidtøl, 33 cl
- 4 dl vand
- 1 drys skal fra 1 usprøjtet appelsin
- 1 tsk kanel
- 250 g moden frugt, fx æbler, pærer eller bananer
- 3 spsk sukker
- 1 knsp salt
- mælk, flødeskum eller skyr som topping
Fremgangsmåde
Bræk brødet i små stykker og kom det i en gryde sammen med øl, vand. Kog derefter op. Tilsæt appelsinskal og kanel. Skær frugten i små stykker, og kom dem i. Behold gerne skrællen på æbler og pærer.
Kog øllebrøden ved svag varme under låg i cirka 20 minutter, Pisk jævnlgt undervejs og tilsæt salt til sidst. Blend eventuelt øllebrøden med en stavblender, hvis du vil have den mere jævn. Smag til med salt og sukker. Server med flødeskum, mælk eller en form for surmælksprodukt.