Her får du opskriften på en omgang lækker cremefraichedip, som meget vel kan anvendes til en omgang grøntsagsstænger, kartoffelsalat eller grillkød.
Dippen kan laves med mange forskellige krydderurter, men jeg vil forslå at bruge en eller flere af følgende; purløg, dild, persille eller kørvel.
Se også resten af vores dip- og dressingopskrifter her.
Opskriften
4 personer
Ingredienser
- 2,5 dl cremefraiche (5-18 %)
- 2-4 spsk krydderurter
- salt
- peber
Fremgangsmåde
Hak krydderurterne fint, og bland dem med cremefraiche. Smag til med salt og peber. Dippen kan med fordel stå og trække, så den bliver ekstra smagfuld og ekstra god.
Tip! Du kan erstatte cremefraiche med skyr, men vær opmærksom på, at smagen af syrnede mælkeprodukter varierer, og derfor skal de andre ingredienser også varieres. Prøv dig frem, det kan ikke gå galt med denne opskrift.