Personligt har jeg aldrig været så vild med den traditionelle risalamande, så jeg gik i tænkeboks for at skabe en ny og lidt lettere version uden fløde og sukker. Jeg er meget tilfreds og her får du mit bud på en opdateret Risalamande. Den er lidt lettere, lidt lækrere og den smager dejligt.
Tip! Vodkaen kan sagtens erstattes af en mørk rom, likør eller andet. Hvis sveskerne ikke er bløde nok kan de lægges i vand i 30 minutter. Jeg lagde bare mine i vand, men her kan man godt vælge at lægge dem i blød i mørk rom, hvis det er det man vælger at bruge. Hvis du slet ikke ønsker alkohol, så udelader du det. Jeg valgte at bruge det, fordi det giver en god skarphed til både fedmen og sødmen.
Opskriften
6-8 personer (1 liter risengrød)
Ris á la mande
- 1 dåse fuldfed kokosmælk
- drys vaniljepulver
- drys stevia (eller anden sødme)
- 100 g mandler, hakkede
- 1 stk lille skvis citronsaft
Kompot
- 15 stk bløde svesker
- 50 g brombær
- 4 spsk vodka
- drys kanel
- drys vaniljepulver
- drys stevia
- stk vand
- Evt. stk makroner (til knas på toppen)
Fremgangsmåde
Dagen før
Risengrøden koges efter anvisningerne på pakken. Kokosmælken sættes på køl minimum 6 timer før brug, så al mælkevandet trækkes ud af det fede.
På dagen
Lav “kokosskum” ved at hælde mælkevandet fra og kun bruge det fede kokosmælk. Det piskes sammen med vanilje og stevia som med almindelig flødeskum (man kan ikke opnå samme konsistens som almindelig flødeskum). Kokosskummet vendes i grøden sammen med mandler. Anvend vanilje og stevia efter egen smag. Min var sød og smagte meget af vanilje. Til sidst gav jeg hele herligheden et pift med 1 teske citron. Jeg smuttede ikke mandlerne. Det giver lidt kant i desserten og mandlerne smager mere igennem.
Svesker, brombær koges i cirka 20 minutter med vanilje og kanel til det blander sig og bliver en masse. Tilsæt vand efterhånden. Skru ned og tilsæt vodkaen halvvejs og lad det stå og simre. Tilsæt bare lidt af smagsgivere og vodka ad gangen og smag til efterhånden.