På min liste over små hverdagsglæder står nybagt brød i alle afskygninger; nybagte boller til morgenmaden, nybagt rugbrød eller nybagt brød til suppen. Selvom lyst brød smager godt, skal der helst være nogle kostfibre i brødet, især hvis man ofte spiser brød. Fibre gør, at brødet mætter mere og giver maven og tarmen noget at arbejde med. Du kan læse mere om fibre her.
I dette focacciabrød, er noget af det lyse hvedemel blev erstattet med grovere mel. Her kommer opskriften på et stort brød.
Opskriften
1 stort brød, ca 12 skiver
I alt: 1 t og 30 min.
Ingredienser
- 25 g gær
- 3,5 dl vand
- 2 spsk olie
- 1 tsk salt
- 5 dl hvedemel
- 4 dl grahamsmel eller andet fuldkornsmel
- 1 drys frisk eller tørret rosmarin
Næringsindhold
Fremgangsmåde
Rør gæren ud i lunkent vand. Tilsæt derefter olie og mel og ælt dejen.
Lad dejen hæve i 30 minutter.
Ælt herefter dejen og bred den ud på en bageplade med bagepapir på.
Lad dejen hæve i yderligere 30 minutter.
Hæld olie, salt og rosmarin på brødet og bag det i ovnen ved 225 grader i 20-25 minutter.
Hvorfor er der ikke en knap til udskrivning af opskriften. Min laptop bliver nemt beskidt i køkkenet og har ikke godt af mel. Der er virkelig muligheder for forbedring af brugeroplevelsen. Opskriften lyder jo interessant,.
Hej Jørgen
Tak for din kommentar 🙂
Hvis du højre-klikker på dit tastatur, står der “udskriv”. Håber det kan hjælpe.
Mvh. Cecilie