Har du haft kræft tæt inde på livet, om det er dig selv eller en af dine kære? Så ved du, hvor radikalt kræft kan ændre livet. Hvis du ikke kender nogen, så er du én af de heldige, men du har nok en anelse om, hvor alvorlig kræft er.
Når en voksen får kræft, føles det uretfærdigt. Når et barn får kræft, føles det skræmmende, for barnet har knapt nok fået lov til at leve livet, og livet kan forsvinde.
Min families erfaring med kræft
Da jeg var 7 år, fik min søster lymfekræft – hun var 11 år på det tidspunkt.
Hun kom hurtigt i behandling på Rigshospitalet, og livet, som vi kendte det, blev drastisk ændret.
Fra at være to livlige børn, lå min søster i sengen og kæmpede med angst, dårligt immunforsvar og svækkelse, og jeg indså, at jeg måske ikke ville have min elskede søster mere.
Mine forældre stod på bar bund, og vi havde et hektisk liv, der blev fordelt mellem hjemmet og Rigshospitalet. Hospitalet blev vores andet hjem. Jeg tog et skridt tilbage og sørgede for, at mine forældre kun kunne bekymre sig om min søster, og de havde forfærdeligt meget at bekymre sig om.
Sygeplejerskerne var fantastiske, men fokus var at redde min søster, og det blev hun heldigvis. Men vi kom ikke helt urørte fra det hele. Vi fik aldrig tilbudt psykologhjælp, der kunne have hjulpet os til at sætte ord på vores følelser, tanker og angst.
I dag har Børnecancerfonden besluttet at hjælpe kræftramte børnefamilier, så de kan sætte ord på kaoset og forhåbentlig undgå at udvikle depression.
Hvordan du kan støtte Børnecancerfonden
I dag er børn ramt af kræft og deres familier så heldige at have Børnecancerfonden, der er til for at gøre livet ramt af kræft bare en smule bedre og mere sikker.
Blandt andet sørger fonden for, at de kræftramte børnefamilier kan få forkælelseslegater i form af ture og underholdning på afdelingerne.
Du kan donere til denne fantastiske fond her.
Deltage i løb, der vil give penge til fonden.
Give juledonation, så julen bliver fyldt med lidt mere hygge.
Mærkedage gaver – her kan du bede dine gæster om at støtte fonden.
Støt når du handler ind.
Starte en indsamling, arrangement og andre støtteinitiativer.
Gør opmærksom på Børnecancerfonden ved at dele filmen om Superhelten Mille på facebook og andre sociale medier.
Gør en forskel og hjælp et barn og dets familie med at få lidt flere lyspunkter i en hverdag, der er hård.
Vi håber, at vi med dette indlæg, kan hjælpe med at sætte fokus på Børnecancer. <3