Ristyper – hvad er forskellen egentlig?

Forvirringen kan være stor, når det handler om at finde rundt i de mange forskellige ristyper, der findes på supermarkedets hylder. Hvad skal man bruge de forskellige ris til, hvad er de sundhedsmæssige forskelle, og måske endnu vigtigere – hvad er smagsforskellene? Hos nogle af ristyperne ligger det i navnet, hvad man skal bruge dem til, og det er selvsagt ikke svært at finde ud af, at sushiris anvendes til sushi, risottoris til risotto og grødris til grød. Men hvad med alle de andre? Røde ris, vilde ris, basmatiris med videre? Jeg har forsøgt at lave en lille guide, som forhåbentligt kan gøre forvirringen mindre.

Kort om ris

Risplanten er verdens vigtigste fødemiddel, da den er den primære fødevarekilde for mere end halvdelen af jordens befolkning. Ris stammer fra Sydøstasien og er blevet dyrket siden 5000-3500 f. kr. Sidenhen er den blevet udbredt til resten af tropisk Asien og derefter til Spanien og Amerika.

Brune ris

Brune ris er dem vi kender som fuldkornsris. I upoleret form er de den sundeste ristype sammen med røde og sorte ris, da den yderste skal, i hvilken vitaminer, mineraler og kostfibre sidder, er bevaret. Kostfiberindholdet er 2,4 gram pr. 100 gram, og kulhydratindholdet er 76,6 gram. Desuden indeholder brune ris flere proteiner end andre typer ris. Kogetiden for brune ris er en del længere end for almindelige hvide ris.

Røde ris

De røde ris er en af de ristyper der indeholder flest kostfibre pr. 100 g. Hvor brune ris indeholder 2,4 g. pr. 100 g. indeholde røde ris hele 2,8g pr. 100 g.! Udeover at de er rige på kostfibre, indeholder de slanke lange ris et aktivt stof (lovostatin), som bruges til kolesterolsænkende medicin, og de er derfor gode at spise hvis du har forhøjet blodtryk. De røde ris får deres flotte rødbrune farve fra antioxidanten anthocyanin som også findes i aronia og blåbær. De har en let nøddeagtig smag.

Parboiled ris

I parboiled ris er alle hinderne poleret fra, så risene er hvide. Næringsværdien er dog stadig højere end i polerede ris, da de har været udsat for en inddampningsproces, hvor næringsdelene fra skallen presses ind i riskornet, inden hinderne fjernes. Kostfiberindholdet er lidt højere end i polerede ris, men stadig forholdsvist lavt. Parboiled ris forbliver løse efter kogning.

Jasminris

Jasminris er et lille, slankt riskorn, der har en særlig aromatisk blomsteragtig duft og smag. Forskellen på jasminris og mange andre ris er, at de bliver klistrede efter kogning. Fordelen ved dette er, at de for asiater generelt er nemmere at spise med fingre og pinde, og at sauce bedre hænger fast. Jasminris er poleret og flere vitaminer, mineraler og kostfibre er derfor fjernet.

Basmatiris

Basmatiris er en langkornet og meget aromatisk ristype, der dyrkes i Nordindien. Basmatiris er afskallede og ikke parboiled, hvilket betyder at en vis mængde vitaminer, mineraler og kostfibre er fjernet. De indeholder ofte en stor mængde stivelse og bør derfor skylles godt inden kogning. De bliver klistrede efter kogning, og de egner sig derfor godt til saucede thai-retter ligesom jasminris.

Vilde ris

Vilde ris er i virkeligheden ikke en risplante, men derimod en græsart. De stammer, i modsætning til almindelige ris, fra Nordamerika. Vilde ris er længere og tyndere end almindelige ris, og deres farve er næsten sort. De har en kraftig og aromatisk smag. Vilde ris indeholder flere kostfibre og proteiner end rigtige ris, og kulhydratindholdet er en smule lavere. Kogetiden er længere end for almindelige ris, og de forbliver løse ved kogning.

Grødris

Grødris koger ud, når de koges. De anvendes derfor, som navnet så pænt hentyder, til at lave grød. Risene er kortere og mere buttede end almindelige hvide ris. Grødris er polerede, og næringsværdien er derfor lav. De har et lavt kostfiberindhold og indeholder samtidig mange kulhydrater. Hvis man vil have en sundere udgave, kan man købe fuldkornsgrødris i stedet.

Sushiris

Sushiris er buttede, polerede ris fra Japan, som bliver klistrede efter kogning, og derfor giver den rette konsistens til sushi. Sushiris kan til nød erstattes med grødris, da de får nogenlunde samme klistrede konsistens efter kogning. Sushiris skal efter kogning og afkøling overhældes med en marinade af sukker, salt og riseddike, inden de anvendes til sushi.

Risottoris

Risottoris anvendes til den italienske ret, risotto. Risottoris er buttede, korte ris, der klistrer meget sammen ved kogning, men stadig bevarer en fast kerne.

Kilder: Leksikon.arla.dk, sundhedsinformation.dk